Rum og perspektiv

Lene Østergaard Nielsen
2. sep. 2015
1 min læsning

Lineær perspektiv

Størrelsesforskelle aflæses også som rumlighed. Størrelserne på objekter i et billede, der er opbygget efter linearperspektivet forbindes med hinanden ved hjælp af indadførende linier - orthogonaler - der mødes i et forsvindingspunkt på horisontlinien (som altid er i beskuerens øjenhøjde).

I et linearperspektivisk billede kan rumillusionen beregnes med stor matematisk nøjagtighed, så man virkelig får en uhyre overbevisende oplevelse af at stå og kigge ind i et rum, der fortsætter ind i lærredet, og det var renæssancemalerne i Italien i 1400-tallet, som formulerede de matematiske principper for – og dermed opfandt – den centralperspektiviske billedrum. Ikke overraskende, at det var i humanismens storhedstid man også i billedkunsten satte mennesket i centrum – også som beskuer.

I Centralperspektivet ligger forsvindingspunktet i billedets midtakse, og det centralperspektiviske billedrum præges i høj grad af ro, balance, harmoni, symmetri og statik.