Søg

Hæslighedens æstetik

Lene Østergaard Nielsen
20. feb. 2016
4 min læsning

Monstermanual - Hvad karakteriserer et monster?

Jeg har lavet en monstermanual som svar på dette spørgsmål.

Den uhyggelige dal - arktikel af Niels Ebdrup, Videnskab.dk, 25. oktober 2013

Grimhedspunkter

- Robotter og klovne kan for nogle være super uhyggelige, da de slags "væsner" befinder sig i det, forskere kalder "den uhyggelige dal" (skabt i 1989 af den japanske robotforsker, Masahiro Mori.

Dalen er det hul vi følelsesmæssigt falder ned i, når vi møder noget, der ligner et menneske - men viser sig ikke at være det.

"Klovne er rasende uhyggelige. Det er kun i cirkusbrancen, de ikke har opdaget det." siger Mathias Clausen, forsker i monstre ved Institut for Æstetik og Kommunikation ved Aarhus Universitet.

- Jo mere menneskelignede destro mere uhyggelig.

Menneskelignede robotter kommer først op af den uhyggelige dal den dag, de 100 procent ligner og opfører sig som mennesker.

- Aber oplever den uhyggelige dal

Den frygt klovne. zombier, robotter og computeranimerede mennesker vækker i os, er sandsynligvis en biologisk refleks, vi har tilfælles med aberne.

- Der er forskel på abers og menneskers møde med den uhyggelige dal

Aber bliver bange, når de møder den uhyggelige dal, imens vi mennesker snarere oplever mødet som uhyggeligt.

- Evnen til at reflektere, skaber uhyggen

Forskning viser, at dyr ikke har samme evne til at reflektere.

- Vores livserfaring former mødet med dalen

Vi mennesker kan godt lære at sætte os ud over den biologiske refleks, som kaster os ned i den uhyggelige dal.

Alderen og derved livserfaringer betyder meget i forhold til mødet med den uhyggelige dal.

Vores oplevelse af menneskelignede skabninger er altså afhængig af to faktorer:

1. Den biologiske refleks, der sender os ned i den uhyggelige dal

2. Vores kulturelle erfaringer, der kan afbøde faldet. Hvis vi først har erfaret, at robotter, klovner eller computeranimerede mennesker ikke er onde, kan vi hurtigt ryske den værste uhygge-stemning af os.

WHO'S AFRAID OF A MONSTER? Udstilling af Stig Brøgger

Stig Brøggers monstertableauer er superæstetiske mini-put verdener, som kombinerer det humoristiske med vores fælleskulturelle forestillingerom det uhyggelige og mostrøse. Mange af tablaeauerne ligner surrealistiske stillbillederfra de utallige krigs- og horrerfilm, der ligger som arketypiske referencer i det moderne menneskes bevidsthed.

”Siamese Evil”

Analyse af min egen voksskulptur

Voksskulpturen ” Siamese Evil” er underlegemsstørrelse med sin 18 cm højde og 15 cm bredde. Den er fremstillet i 2015 af Lene Østergaard og står på Vestjysk Gymnasium Tarm.

Siamese Evil betyder siamesisk ondskab og forstiller sig en menneske krop med to hoveder, derved en organisk form. Motivet er et monster, tildeles realistisk i form af den menneskelignende krop og tildeles urealistisk med de overnaturlige detaljer, som de snoede horn, vingen og den stikkende ryg.

Voksskulpturen er fremstillet af en tyk metaltråd, tyndere ståltråd og ostevoks. Først laves omridset af skulpturen med den tykke metaltråd, derefter vikles ståltråd rundt om omridset, og så modelleres ostevoksen rundt om. Ostevoks er et hårdt materiale, som ved varme blødgøres.

Voksskulpturen er blank, idet den modtager og kaster lys tilbage. Den er både glat men også ru, da der er mange ujævne lag og en stikkende ryg. Den er helt sort, hvilket også symboliserer den ondskab, skulpturen tilstræber sig .

Den menneskelignede er symmetrisk, dog har den ene side af kroppen en arm, mens den anden side har en stor vinge, og det ene hoved har horn, hvilket giver lidt asymmetri. Skulpturen er kompliceret med en høj detaljeringsgrad. De snoede horn, de markerede ben, detaljen på vingen, de løftede øjenbryn og den stikkende ryg – alt sammen detaljer, og appellerer derfor til nærmere granskning af finesser på nært hold.

Den primære synsvinkel er voksfigurens front. De mange detaljer, får beskuerens interesse til at studere skulpturen fra alle vinkler. Hvis man ser voksfiguren fra frøperspektiv, vil skulpturen virker mere overvældende, magthavende og skræmmende.

Voksfiguren står oprejst og symmetrien giver balance og harmoni, hvilket skaber ro. Både lodrette og vandrette akser er symmetriske. Men monstereffekten kommer med de asymmetriske detaljer .

Det er ikke tydeligt, at vurderer om skulpturen har en åben eller lukket form. Den ene halvdel viser en hvis lukkethed med armens lodrette arm, mens den anden side med den spredte vinge, viser en åbenhed. Det giver en form af mystik, hvilket karakteriserer monstret. Den har også statisk (stillestående) form.

Under begge af skulpturens fødder er der en sokkel af træ. Soklen er lav, og for at få skulpturen til at virke mere monumental burde soklen være højere for at opnå frøperspektiv.

Soklens lyse træ, giver ingen monster/dyster effekt, så i stedet burde soklen være sort.

Siamese Evil stemmer godt overens med monstermanualen. Den er asymmetrisk, har menneskelige elementer samt overnaturlige elementer fx horn eller hale. De er uhyggelige, med ansigtsudtryk eller farve.

Voksfiguren ligner bestemt ikke vores større skulptur. Den større skulptur er en behåret firbenet edderkop-monster, hvor detaljerne stadig er i fokus.

FRA SKØNHED TIL GRIMHED

Har man brug for at kunne skildre grimhed? Til hvad?

Ja, det synes jeg. Det grimme og uperfekte, sætte andre tanker til beskueren.

Skal kunst helst være smuk? Hvorfor? Hvorfor ikke?

Efter min mening, skal kunst ikke nødvendigvis være kønt. Det skal sætte spørgsmål og IKKE give svar.

Er der forskel på, hvad kunst skal kunne, alt efter hvor det hænger/står? Hjemme? I kirken? På museerne? I kantinen? I parken?

Ja, på en måde skal kunsten passe til konteksten, men på en anden måde har kunsten ingen grænser, og beskueren kan ofte med fantasien lave en eller anden kontekst og på den måde skabe ny mening - kunst og fantasi har INGEN grænser.

DET SUBLIME

Det skønne er afklaret, rent og regelmæssigt i formen – det kan ikke skildre den subjektive oplevelse af verdens metafysiske uendelighed

Det sublime både viser og skjuler – derfor kan det give oplevelsen af noget mere end det man fysisk ser.

Det sublime er både overvældende og delvist skræmmende – det rummer en gotisk uhygge, som kan rendyrkes for ren underholdning

Ting kan være smukke og grimme på samme tid

Det handler om, at naturen virker overvældene, hvor den enkelte er så lille.

ZOMBIE-APOKALYPSEN

Min skitse