Arkitektens historie

Oldtiden

Pyramiderne i Egypten er ca. 5000 år gamle og er bygget som gravkamre for faraoerne - Egypternes konger. Gravkammeret lå i midten af pyramiden, og rundt om graven lavede man ofte en kopi af det palads og den bydel, kongen havde boet i.

Pyramidens ydermur blev dækket af hvide kalksten og den øverste top af guld, men det kan ikke ses i dag.

Antikken 1000 f.Kr. - 400

Dens kendetegn er enkle former som søjler og trekantsgavle. Desuden en stræben efter ideale størrelsesforhold mellem bygningens dele, symmetri, balance og harmoni.

Antikken var til ære for guderne, symmetri, søjler, virke livligt. Søjlerne blev brugt til at holde taget i Grækenland, men i Rom som udsmykning. Størrelsen fik stor betydning. Et nyt slags cement der minder om det vi har i dag. Farverne ignoreres, da det ikke kan ses.

Det gamle Grækenland

Templet var det vigtigste bygningsværk, og det handlede om at bygge det perfekte tempel. Alle templer blev opført med et indre rum til den gud, det var opført til ære for. Templets vægge bestod af en krans af søjler, der bar taget. Søjlerne buede let ud på midten for at give indtryk af, at søjlen var elastisk og gav sig lidt under tagets vægt. Gavlen, der var formet som en trekant, var udsmykket med skulpturelle figurer. Templets ydre var det vigtigste og en af de mest betydningsfulde værker fra antikken er Parthenon-templet på Akropolis i Athen fra 447-438 f.Kr. (se billede nedenunder)

Grækernes ugangspunkt var matematiske regler, udfra symmetriske proportioner og lige linjer byggede de bygningerne. Menneskekroppen var udgangspunktet for at regne proportionerne ud, da kroppen blev anset for at være et guddommeligt ideal. Bygningens dele skulle derfor forholde sig til hinanden på samme måde, som dele af menneskets krop forholdt sig til hinanden.

Den græske arkitektur virker derfor så overbevisende og udtryksfuld, da den er symmetrisk, regelmæssig, har balance og harmoni.

Rom

Den græske antikke arkitektur blev inspirationskilde for den antikke romerske arkitektur. Men søjlerne skulle ikke længere bære taget på templer, de skulle i stedet dekorere bygningernes vægge.

Colosseum i Rom 72-80 e.Kr. er et verdensberømt eksempel på antik romersk arkitektur.

Romerne havde langt flere typer bygninger end grækerne og de var MEGET større fx paladser, teatre, kirker og kurbade, da det store romerske imperium viste sin magt gennem bygningerne.

Grunden til at romerne kunne bygge så store værker var, at de fandt en teknik (svøbe), som var baseret på et specielt materiale, som minder om beton. De byggede også triumfbuer.

Denne periode spiller en enestående rolle for vores arkitekturhistorier arkitekterne vendt tilbage til antikkens klassiske former. Endnu i dag ser vi de bygningsdele, der er hentet fra antikken, i vores bygningere. Flere gange i løbet af historien er arkitekterne vendt tilbage til antikkens klassiske former. I Danmark er der ingen bygningsværker fra antikken, men den har især været inspirationskilden til det danske klassicisme.

Middelalderen 400-1420

To stilarter har særlig betydning for middelalderen: den romantiske stil og den gotiske stil.

Den romantiske stils kendetegn er tykke mure og små, rundbuede vinduer og tøndehvælv. Mens den gotiske stils kendetegn er høje, smalle rum, spidsbuer, stræbebuer og stræbepiller, krydshvælv og store glaspartier i muren.

Kirken er symbolet for middelalderen arkiteturhisotire. Kirkens mænd havde stor magt, og bygningerne skulle ære Gud og vise Guds storhed. De første kirker blev bygget fra ca. 1050 til 1250, og var baseret på romansk stilart - enkle og bastante med tykke mure og små vinduer. Den romantiske stil kaldes også rundbuestilen, da vinduer og døre afsluttes med runde buer. Lofterne i de romanske kirker var først fladt træloft, men blev senere til et hvælv af sten med form som en tønde.

Denne stil kom til Danmark sammen med kristendommen i 1000-tallet. Vor Frue Kirke i Skive har romansk stil

Gotikken

Den romanske stil blev gradvist aflæst af Gotikken (1150-1525), hvor der blev bygget mange katedraler dvs. hovedkirke/domkirke i en større by. På ydersiden af disse katedraler holder buer og støttepiller sammen på bygningens opadstræbende mure og spidse buer. Den gotiske stil kaldes for spidsbuestilen, da buerne både findes ved loftet, vinduer og døre.

Indvendigt går kirkens langskib fra vest til øst, og den gotiske katedrals indre er et langt, højt og smalt rum, og man kan ikke forstå, hvordan bygningen hænger sammen, da høje mure med store vinduer af farvet vinduer og spidse loftbuer har en uendelig virkning.

Det var vigtigt at bygge i højden i denne periode, for at få den uendelige virkning. Roskilde Domkirke har mange gotiske træk, mens der i Frankrig, England og Tyskland findes rendyrkede, gotiske katedraler.

Roskilde Domkirke

Renæssancen 1420-1600

Nøgleordene for denne periode var enkelte grundplaner, plane flader og lige linjer, lagdelte bygninger, brug af søjler, pilastre og kupler, hvilket betød genfødsel af antikken, hvor søjlerne og trekantsgavlen fra templet var noget af det vigtigste, man genoptog fra den gamle græske arkitektur. Fra den romerske arkitektur hentede man buerne og brugen af søjler som udsmykning.

Perioden opstod i Firenze i Italien, og omkring år 1500 nåede det de fleste europæiske lande (også Danmark).

I Renæssancen kom individet i centrum, og længslen efter det evige liv hos Gud blev nu sat i baggrunden.

Ligesom i antikken var arkitekturen afstemt efter matematiske og geometriske love. Opdagelsen af perspektivet fik også betydning for denne periode, da arkitekterne nu kunne tegne værket færdigt i tredimensionelt format. Denne geometriske orden blev også overført til byernes plantegning, som blev fuldstændig regelmæssig og symmetrisk. I midten af byen lå en plads, og herfra udgik alle byens hovedgader.

Facaden var det vigtigste, fordi det var den folk kunne se. Børsen er en renæssancebygning, hvor spiret er midtpunkt.

Barokken 1600-tallet

Dens kendetegn er overdådig udsmykning, bevægelse, buede linjer, enorme bygninger, søjler over flere etager, kontraster, illusioner og en dramatisk brug af lyset.

https://prezi.com/joqxkvaztopa/barokken/

Rokokoken 1720-1789

Efter barokken bliver man træt af den mørke grå farve - og bygningerne ligner nu porcelæn.

Nyklassicismen 1750-1850

Kendetegn for denne periode er klassiske, geometriske former med søjler, buer, symmetri og harmonisk opbygning, hvor Barokkens udsmykning blev kasseret. Bygningers udstråling var vigtig med et alvorligt præg, og skulle svare til de opgaver, der skulle foregå i bygningerne. Nye bygningstyper som museer, teatre, offentlige bygninger og skoler, opstår. Private hjem blev græske templer. Geometriske former som kvadrater, trekanter og cirkler blev de mest brugte elementer.

Når man går tilbage til klassiske træk er tiden, hvor mennesket er i fokus og ikke gud.

Historicismen 1820-1920

Stilforvirring, dvs. bygninger er pyntet med forskellige historiske stilarter, med frit valg på alle hylder. John Ruskin går ind for ornamenter.

Modernismen 1900-1970

Dens kendetegn er rene former, lige linjer og flade tage. Bygninger er formet som kasser, og ofte er der store glasfacader, dvs. et brud med fortiden.

Formerne skulle være så enkle som muligt og uden symbolsk betydning - det skulle være en international stil. Der kom nye byggeteknikker med stål og udformet beton, jern og glas.

Med stålskellet kunne man stable mange etager beton oven på hinanden, uden at presset blev for stort på de nederste etager. De nye byggematerialer gjorde det også muligt at bygge med færdigfremstillede dele- smart!

De enkle bygningsdele kunne masseprodiceres, og på den måde kunne man opføre store bygninger som boligblokke. Udtrykket "Formen følger funktionen" var kendt i denne periode, og lighed blev der lagt vægt på.

Postmodernismen 1970-1990

Dens kendetegn er genbrug af stilarter, citater fra andre bygninger, fravær af betydning, mange farver, alle former og materialer er ligegyldige (asymmetri).

Arkitekter ville ikke længere bygge i enkle former og ensfarvede firkanter, men følge pricippet "Formen følger fantasien" (Tschumi) i stedet. Palads i København er et godt eksempel på postmodernisme.

Ny-modernismen 1980-nu

Dens kendetegn er stærkt forenklede former og glas som de mest brugte materiale. Bygningens betydningen er op til beskueren - og er derfor en dekonstruktive bygninger, hvor beskueren selv kan udforme sine egne tolkninger udfra form, materiale og form. ARoS er et eksempel på ny-modernisme: