Rapport til afsluttende billedkunst projekt, "blues"

Billedkunst afsluttende projekt – Blues

Billedanalyse med formanalyse, betydningsanalyse og socialanalyse

Kunstner: Michael Kvium

Værk: A Naked Eye on a Well dressed Lie III, 2012 fra udstillingen ”Real Monsters”, olie på lærred, 190 x 190 cm

Kunstner og valg af analysemetoder:

Michael Kvium (f. 1955) læste til kunstbiograf, før han blev uddannet på Kunstakademiet i 1979-85. Hans malerstil har altid bestået af figurative billeder, men har senere udviklet sig til malerier med groteske udgaver af menneskefiguren. Kvium blev med sine tilpas anderledes motiver og oliemalerier en del af ”de unge vilde” – en fællesbetegnelse for unge, danske billedkunstnere, som i 1980’erne dyrkede et farvestærkt og vildt maleri. Perioden karakteriseres med en tilbagevenden til maleriet, som et oprør mod tidligere perioder domineret af minimalismen og konceptkunsten. Op gennem 1980’erne var Kvium også en markant figur, bl.a. som medstifter af performancegruppen ’Værst’ sammen med Christian Lemmerz. De lavede kortfilmen ”Grød” sammen.

I sin kunst griber Kvium fat i grundlæggende, psykologiske temaer, og med en skræmmende uhygge blotlægger han eksistentielle tabuer. Kvium slipper de indre dæmoner løs både i sine kropslige performances, i maleriet og senere også i video og skulptur.

Kvium har konsekvent beskæftigede sig med figurative oliemalerier. Her skinner hans interesse for menneskekroppen, det makabre og underfundige vanvid tydeligt igennem. Hans kunst drager og fascinerer, både i kraft af de bizarre og forvrængede scenarier, som opstilles, men også i kraft af hans klassiske, realistiske malestil, der bygger på 1600-tallets barokke og dramatiske formsprog.

”Jo mere karikeret, grotesk og tegneserieagtigt det bliver, desto bedre.”

- Michael Kvium

Tilbage til tiden på kunstakademiet skulle Kvium lave øvelser med at male supernaturalistiske billeder, men det blev han hurtigt træt af, da det manglede huller. Han mener, at kunst handler om at skære huller i overfladen og skubbe tingene udover grænsen. Han ønsker ikke at vise hvor ”grimt” mennesket er, men derimod at åbne beskuerens øjne for virkeligheden, da det er den eneste måde, man nogensinde vil kunne få en minimal chance for at se skønheden i det hele.

”Hvis man kan se skønheden ved at gemme halvdelen af verdenen væk, så fungerer det ikke. ”

– Michael Kvium

Skøn- og grimhed er derfor en central del af Michael Kviums værker. Da mit selvvalgte værk er et maleri fra Micheal Kviums udstilling ”Real Monsters”, vil jeg analysere billedet med fokus på form, betydnings- samt socialiseringsanalyse, hvor den uhyggelig dal fra forløbet monsteræstetik tilknyttes.

Den første betragtning af motivet er, at maleriet er figurativt, da det ligner en balletdanser. En skallet, ældre, kvindelig balletdanser, som holder en lort i sine hænder. Dette er ikke en naturlig eller genkendelig situation, men nærmere en forvrænget og upassende situation. Denne situation er meget blikfangende og fortæller en historie, som alle kan relatere til – facaden kan lyve.

Figuren står med siden til, benene halv krydset, det skallede hoved gemmer sig en anelse bag sin skulder, så munden ikke er synlig. Den hårløse balletdanser kønsbestemmes ved brystet, som hænger udover det smukke prikkede korset. Dette er et portræt og er derfor konkret og ikke abstrakt.

Titlen på maleriet ”A Naked Eye on a Well dressed Lie lll” er relevant i analytisk sammenhæng og kan kaste et forklarende udtryk over maleriets samlede udtryk såvel som dens deltaljer. At den skallede balletdanseren er iklædt en smuk kjole og holder en lort i hænderne, udtrykker at bag den skønne påklædning er et nøgent menneske, som bærer på løgne.

Maleriets rum er tredimensionelt. Micheal Kvium bruger rumskabende virkemidler i form af lys og skygger, da selve kompositionen med forgrund, mellemgrund og baggrund ikke udtrykker forsvindingspunkt og særlig dybde. I forgrunden af maleriet står balletdanseren, mens baggrunden blot er blå. Der er en lyskilde udenfor billedet, som er belysningslys. Den er placeret, så lyset kommer ind fra toppen fra maleriets venstre side. Dette kan ses, da det skallede hoved skinner, og overkroppen kaster en skygge på balletskørtet. Skyggen skaber volumen og rumlighed. Dette er med til at styrke detaljeringsgraden, men ellers indbyder maleriet til en helhedsoplevelse og kan begribes forholdsvis hurtigt.

Maleriet har en midter-komposition, da balletdanseren er placeret omkring billedets lodrette midterakser. Der er et tomrum omkring figuren for ikke at flytte opmærksomheden fra balletdanseren, som skaber en afbalanceret, harmonisk og rolig stemning. Maleriet udstråler balance, da figuren ikke ser ud til at tilte. Den er dog ikke symmetrisk, dette ses ved at kroppen står med siden til og holder en lort til figurens venstre side. Balletdanserens overkrop er indrammet af det gyldne snit, hvor lortens top med god tilnærmelse rammer et af skæringspunkterne. Selve menneskekroppen har diagonale linjer ved ryggen, armene og benene, dette giver en form for bevægelse. Balletskørtet laver også forholdsvise diagonale linjer, så der er en dominans af dynamisk bevægelse, selvom den opretstående menneskekrop giver en vertikal linje. Balletskørtet danner med overkroppen en trekantskomposition, som også skaber fokus mod figuren og ansigtsmimikken. Beskæringen er halvtotal, hvilket er godt til at præsentere figuren.

Kropsproget sender klare signaler. Figuren har et lukket kropssprog med sammenfalden krop og med siden til beskueren. Der er intet humør, nærmere et ubehageligt, skræmmende og ondt blik rettes direkte mod beskueren. Munden er skjult og øjnene er sjælens spejl, som får beskueren til at reflektere og kigge indad. Synsvinkelen er normalperspektiv, hvilket gør at beskueren står ansigt til ansigt til de nøgne øjne og er derfor ligeværdig med maleriet. Dette er et bevidst valg af Michael Kvium, da vi skal realisere os med figuren. Størrelsen på maleriet er 190x190cm og giver en figur, som er legemstørrelse. På den måde virker figuren også realistisk.

Michael Kvium leger med monsteræstetikken. Beskueren falder nemt i den uhyggelige dal, da figuren ligner en menneske, men har nogle skræmmende dele i form af spidse øre, guldnæse og rædselsvækkende øjne samt den kolde, dødelige hudfarve. Michael Kvium ønsker ikke at male uhygge, men jo mere menneskelignende udtrykket er desto mere uhyggelig. Beskuerens evne til at reflektere over værket, skaber uhyggen.

Maleriets baggrund er kongeblå. Farvevalget af baggrunden spiller sammen med motivet, da ballet forbindes med royalister og ses oftest af forstandsorienterende mennesker med højstatus. Kongeblå kommer fra den primære farve blå, som symboliserer fulkommenhed og er sjælens farve. Dette er med til at forklare titlen, da fulkommenhed af mennesket først opstår, når facaden fjernes. Cirklerne på balletkorsettet symboliserer også totalitet eller helhed. Den kongeblå farve er mørk og tung. Lorten i hænderne har en grøn-brunlig jordfarve, nærmest saltgrøn. Den akrome hvide og den lyse pastelblå farve af huden på figuren symboliserer død og genfærd. Maleriet er enormt koldt, og den blå farve understøtter det reserveret og følelsesløse udtryk, samtidig med at lyskilden, som ikke er naturligt lys, også er kold. Michael Kvium prøver gennem maleriet, at vise skønheden i et monster. Den manglende ramme udfordrer den fulkommenhed, som maleriet i den grad udtrykker i form af farven. Men dette kan fortolkes til, at maleriet ikke er perfekt – fulkommen, hvilket beskueren kan relatere til sin egen tilstedeværelse.

Maleriet er realistisk og modernistisk. Michael Kvium tilhører den samme generation som de såkaldte ”vilde unge”. Han stiller sig tvivlende overfor begreber som originalitet og autenticitet, mens hans kunstneriske udgangspunkt har været hans egen livssituation. Han ønsker at skildre menneskets placering og dets psykologi i den sociale virkelighed ved at sætte spørgsmål til klichéer af bestemte karakterer i samfundet. Dette kommer især til udtryk, da der hos beskueren skabes en indre konflikt mellem den royale ballet og den skallede nærmest dødelig kvinde og med lorten. Maleriet har en samfundskritisk og moralsk funktion, og fungerer ikke som ren udsmykning men nærmere til undring og selvreflektering. Derfor er maleriet konceptuelt, da der er en idé eller et koncept bag maleriet, som skal være oplyst for at kunne afkode det. Maleriet siger meget om den samtid, det udspringer af, da det er ytrende og enormt grænsesøgende.

Maleriet er lavet til udstillingen ”Real monsters”, og der har ikke været én specifik ideal modtager. Det blev udstillet på KUNSTEN Museum of Modern Art Aalborg, Denmark 2013. Udstillingen vakte furore, da det blev vist for offentligheden. Micheal Kviums evne til at udtrykke mennesket med groteske, bizarre og forvrængede scenarier er blevet folkelig, selvom malerierne ikke just er lige fornøjelige. Michael Kvium modtager også Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse.

Links

http://www.vognstoft.dk/danskopg/Analyseskemaer/Billedanalyse/Billedkomposition.pdf

Analyse (billeder)

http://www.aros.dk/besoeg-aros/aros'-kunstsamling/nyere-samling/de-unge-vilde/michael-kvium/

Michael Kvium som kunstner

http://opslagsvaerker.gyldendal.dk/OpslagsvaerkerVirtuelle/KunstLex.aspx?x=0&y=0&query=abstrakt

Leksikon

http://www.emu.dk/modul/skulpturanalyse

Skulpturanalyse

https://vimeo.com/72307898

Video med Michael Kvium

http://www.faktalink.dk/titelliste/billedanalyse/billedanalyse