Søg

Mit værk

Lene Østergaard
30. mar. 2016
4 min læsning

UGE 10-11

I de her uger analyserede jeg Michael Kviums værk

UGE 12-13

Efter at have analyseret Michael Kvium og maleriet, kom idéen.

Værkets idé er at fastholde balletfiguren som fokus. Jeg laver en balletdanser ud af skrald, hvor et spotlys skal kaste skyggen af balletdanseren op på et blåt stof. På den ene side at det blå stof, er en smuk skygge af en balletdanser, men i virkeligheden er det bare skrald. På den måde vil jeg lege videre med Kviums smuk-grim idé, hvor skyggen fremhæver det smukke. Skyggen der i hans maleri havde en rummelig effekt, får i mit værk en helt anden effekt.

Jeg bruger skrald, hvor farverne er uvæsentlige, da mennesket er kompleks, men indviklet af alle følelser fra hele farve-spektrummet. Det blå stof giver harmoni og ro, hvilket giver en smukt udtryk. Jeg har sat skraldet sammen med lim og gaffatape. Dette var en lang og meget omhyggelig proces.

Første oplevelse af værket

Jeg ser en skygge af en balletdanser på et blåt stof. Hun er smuk, og har en flot holdning. Der er meget ro, harmoni og balance, selvom hun står på tær. Der er et stort tomrum rundt om balletdanseren, hvilket får figuren i fokus. Hun står på tær på sin ventre fod, mens højre fod hviler på venstre knæ, dermed er der ikke symmetri. Armene er let-bøjede over balletdanserens hoved, hvor man kan se at håret er samlet i en knold. Figuren har et åbent kropssprog.

Da jeg går om, på den anden side af stoffet står en figur i skrald. Figuren er alt andet end rolig og harmonisk. Der er en masse farver, kanter og lag. Der er bla. en ølflaske, tyggegummipapir, appelsinjuice, vindruebakker, gamle foliebakker, brugte tandbørster, frugtnet, toiletruller. Dette udtrykker, at med og uden filter ser mennesket helt forskelligt ud, og at bag facaden som er det blå stof i dette værk, er meget mere. Der er en meget høj detaljeringsgrad på skrald-siden, mens det på skyggesiden er nemt at få overblik. Skygger forbindes ofte med noget "uhygge", men det er bestemt det, balletfigurens skygge signalerer. Ballet-skraldfiguren står på en lille sokkel af papkasse og skral.

Et lys fra spotlampe (belysning) kaster lys ind på skrald-skulpturen, hvor fra skyggen bliver vist på det blå stykke stof.

Limen, tapen og den opretstående holdning var helt klart den største udfordring. Skyggen voldte også store problemer. Billedet ovenover, var sådan figuren så ud, første gang jeg så det. Jeg har rettet kanter på overkroppen, overarmen, knolden, hovedet og benene - men det er enormt svært.

Proces - valg og fravalg

Under processen af balletdanseren, lavede jeg nogle valg - og fravalg. Størrelsen var mit første valg. Egentlig ville jeg gerne have lavet den meget mindre figur, hvor spottet skulle have været nedefra, så den kun vil have været stor på stoffet. Det fravalgte jeg af praktiske årsager. Jeg brugte i stede min egen krop som størrelse, så jeg var klar over, at den til sidst ville ligne en balletdanser på stoffet.

Jeg overvejede også at lave et fundament eller et skelet, men det valgte jeg fra. Jeg synes, at en skraldskulpturen kun gav det eneste rigtige udtryk, hvis fundamentet også var skrald. Men dette blev en rigelig stor mundfuld, da balletdanseren ville få en dårlig holdning. Derfor valgte jeg til sidst at sætte en pind bag på figuren som fundament. Pinden går ned i en parasolfod, som holder figuren. Uden om parasolfoden er der så skral.

Jeg blev også nødt til at fjerne noget af bagsiden fra figuren, da det var for tungt. Det er ærgerligt, men heldigvis giver det en bedre skygge nu hvor figuren kan komme tættere på stoffet.

Tim Noble og Sue Websters - min inspirationskilde til værket

Som inspirationskilde benyttede jeg Tim Noble og Sue Websters skygge skulpturer. Den britiske kunstnerduo udfrodrer visuelt forholdet mellem det spektakulære, det alvorlige, og det underholdende og perceptuelle psykologi i deres transformative kunst. De tilhører den generation af britiske kunstnere, der i midten af 1990erne brød igennem under betegnelsen Young British Artists. De tager i deres værker afsæt i den moderne virkelighed, der omgiver dem, og har i særlig grad arbejdet med pop- eller lavkultur, med kitsch og affald.

Bunker af skrammel arrangeres nøje, så de kaster fine, detaljerede, todimensionale skyggefigurer op på væggen. Her er affaldet et middel til at opnå en visuel wow-effekt, der kombinerer forskellige æstetiske domæner. Men affaldet er ikke blot et middel til at skabe skyggen, det er en også skulptur i sin egen ret. Til gengæld er der tilsyneladende ingen tematisering af affaldets geopolitik eller miljøproblemer, men blot æstetiske undersøgelse.

Affald har fyldt rigtig meget på den globale kunstscene de seneste år, og det er utvivlsomt fordi, vi har affalds- og miljøproblemer, der i sidste ende skyldes vores hensynsløse forbrug. Men affaldskunsten samler sig ikke i en fælles stil eller et fælles anliggende, som de vidt forskellige eksempler her viser. Om værkerne gør en miljømæssig forskel, skal jeg ikke turde sige, jeg tror i hvert fald ikke, den er stor. Men måske kan disse værker alligevel plante nogle frø, der gør os mere opmærksomme på affald som problem og genbrug som løsning i en overbefolket og overforbrugende verden.

Modsat Tim Noble og Sue Webster, vil jeg gerne vil fremhæve skyggen før skraldet, ved at hænge et lidt gennemsigtig stof op, så skyggen kan komme på den anden side af stoffet.

Her er nogle af den britiske kunstnerduos værker.

Mit værk er ikke traditionelt, det er mere eksperimenterende. Jeg bruger skulpturteknik, en modsatrettet form for tableau vivant, da jeg prøver at efterligne dette billede med en død skulptur. Under eksamen vil jeg komme mere ind på skulpturanalyse, lys og skygger.

Dette er billedet, jeg er gået ud fra ift. mit værk.